Familieferie

Langs Slesvig-Holstens Østersø-kyst er der intet synligt tidevand. Det betyder helt særlige betingelser for gode turistoplevelser: Her er bygget nye strandpromenader, der harmonisk følger kystlandskabet, og giver perfekte forudsætninger for både et aktivitetsfyldt strandliv, og masser af muligheder for at shoppe og slappe af i butikker og på caféer. Ydermere tilbyder den lange kyststrækning på nye og behagelige overnatningsmuligheder; tilbuddene langs Slesvig-Holstens Østersø-kyst fra Glücksburg i nordvest til Travemünde i sydøst udvikler sig hele tiden, og bliver fortsat mere afvekslende og varierede. Det store naturområde Holstenske Schweiz har med sine søer, de prægtige slotte, smukke parker og store godser tilsvarende masser at byde på. Her er de ideelle betingelser både for aktive ferieudfordringer i f.eks. kano eller kajak, på cykel eller ude på de mange vandrestier, og for enestående kulturoplevelser.

Slesvig-Holstens Østersø-kyst har noget for enhver smag; sprællevende badebyer rundt om Lübeck Bugten, maleriske kyststrækninger langs med Femern Bælt eller masser af solskin på Tysklands solrigeste ø, Femern.  Sportsbegejstrede finder et sandt eldorado på Holstens østkyst, og turcyklister kan komme tæt på regionens landskaber og natur på den regionale cykelrute langs Østersøen mellem Travemünde og Flensborg, for eksempel langs Hohwacht Bugt og videre gennem Probstei-regionen til Kieler fjorden. Og videre nord på kan man blive belønnet med smagen af friskfangede fisk på havnen i Eckernförde.